Jeg tilbyder terapi mod stress, angst og depression. Jeg henvender mig til dig, der ønsker at opleve mere ro, overskud og livsglæde. Jeg bruger typiske elementer af metakognitiv terapi, kognitiv terapi og mindfulness. Det kan være du har symptomer på stress, angst og/eller depression. Det kan også være, at du er i en livskrise, som du har brug for hjælp til komme igennem. Det kan også være, at du ønsker at arbejde med dit selvværd. Læs mere nedenfor om de typiske problematikker, jeg arbejder med og hvordan jeg kan hjælpe dig.
Terapi mod stress, angst og depression
ANGST
Vi kender alle sammen til følelsen af angst i en eller anden grad. For nogle kan den komme til at fylde så meget, at den påvirker hverdagen og relationen til andre. For nogle kan den udvikle sig til en decideret psykisk sygdom. I begge tilfælde kan det være godt at søge professionel hjælp.
Jeg kan hjælpe dig med at håndtere din angst og de tanker og følelser, der er med til at forstærke den. Da angst netop er en følelse, der kan opstå hos alle, kan man ikke få den til at forsvinde helt. Men du kan lære at håndtere din angst og de tanker og følelser, der er forbundet med den og dermed få den til at fylde meget mindre i din hverdag. På kort tid vil du opleve, at den opstår sjældnere og i en meget mildere form, så den ikke mere forhindrer dig i at gøre det, der er vigtigt for dig i dit liv.
STRESS
Stress er ikke en sygdom, men en belastningsreaktion. Den kan være både fysisk eller psykisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte oplever at have til rådighed i den pågældende periode.
Det er ikke i sig selv skadeligt for os at opleve kortvarigt stress. Det er en tilstand, der gør det muligt for os at skærpe koncentrationen og reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Længerevarende stress udgør derimod en stor trussel mod helbredet og kan føre til psykisk sygdom. Det kan være svært at få sat en stopper for det, når man først er begyndt at løbe stærkt og opgaver hober sig op. Men jo før man får sat bremsen i, desto hurtigere kan man komme sig ovenpå en stressbelastning.
Jeg kan hjælpe dig med at få afklaret, om du har symptomer på stress og at få gjort noget ved det. Jeg kan rådgive dig omkring, hvordan du prioriterer din tid og finder mere ro og om du har brug for en sygemelding eller lignende. Jeg kan også hjælp dig som er meget påvirket af stresssymptomer og har brug for hjælp til at få overskuddet og livsglæden tilbage.
Terapiforløbet
Vi tager udgangspunkt i din konkrete situation og de erfaringer du tager med dig, og tilrettelægger terapiforløbet derudfra. Vi samler løbende op på, om du oplever, at du bevæger dig i den rigtige retning.
Det er altafgørende for at et terapiforløb lykkes, at du føler dig tryg og forstået. Det er derfor meget vigtigt for mig, at skabe et rum, hvor der er plads til, at du kan sætte ord på dine tanker og følelser.
Jeg har erfaring med flere forskellige psykologiske metoder, og jeg tilrettelægger min tilgang efter dit behov. Jeg arbejder ofte med tanker, følelser og værdier og bruger gerne kognitiv terapi og mindfulness i mine forløb.
Læs mere om terapiretningerne her: