Psykolog Lisbet Søndergaard

Autoriseret Psykolog med speciale i stress, angst og depression

  • Velkommen
  • Om Psykolog Lisbet Søndergaard
  • Individuel terapi
    • Angst
    • Depression
    • Stress
  • Parterapi
  • Priser og vilkår
  • Kontakt
    • Kontaktformular
  • Online booking
Hjem » Depression

Depression

Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi og motivation. Man har mange negative tanker og man kan have svært ved at huske og koncentrere sig. Man kan ikke nødvendigvis pege på en årsag til dette. Livet kan virke tungt og uoverkommeligt og man kan have svært ved at holde sin hverdag kørende. For nogen kan det være en stor udfordring bare at komme ud af sengen og sørge for at få mad og drikke. Der er mange forskellige grader af depression. Lige fra tristhed til dyb fortvivlelse. I alle tilfælde er det afgørende at få hjælp så hurtigt som muligt, jo før du søger hjælp desto mindre er risikoen for at det udvikler sig, og det mindsker også risikoen for senere tilbagefald.

Jeg kan hjælpe dig mere at udfordre de negative tankemønstre og med små skridt at få energien og motivationen tilbage og få din hverdag op at køre igen. Jeg vil også være opmærksom på, om det er nødvendigt at kontakte lægen i forhold til at drøfte mulighederne for medicin.

Symptomer på depression:

Tristhed, nedtrykthed og træthed

Følelse af håbløshed og meningsløshed

Man mangler sin sædvanlige energi og motivation til at gøre de ting man plejer at interessere sig for.

Negative tanker

Lavt selvværd, selvbebrejdelse

Koncentrationsbesvær

Hukommelsesbesvær

Indre uro og rastløshed

Ustabilt søvnmønster

Stærkt nedsat eller overdreven appetit

Selvmordstanker

Forskellige grader af depression:

Depressioner kan opleves i forskellige grader, lige fra let, til moderat til svær. De kan komme som enkelte episoder, være tilbagevendende eller blive kroniske. Det er afgørende for udfaldet, at du søger hjælp så hurtigt som muligt, når du oplever symptomer.

Når man har en let depression er man som regel i stand til at opretholde en nogenlunde normal hverdag med arbejde og fritidsaktiviteter, men med nedsat energi og livskvalitet. Oftest er det svært at finde overskud til alle områder, og man begynder at prioritere fx venner og familie fra.

Ved moderat depression begynder det at blive svært at få det hele til at hænge sammen. Mange oplever flere symptomer end ved let depression. Det kan fx være søvnproblemer, lavt selvværd, koncentrations- og hukommelsesproblemer.

Når man har en svær depression, er det ikke muligt at få hverdagen til at fungere. Mange har svært ved overhovedet at komme ud af sengen. Man har mange symptomer og måske tanker om selvmord.

depression

Depression kan opstå efter en tragisk hændelse eller store omvæltninger i livet. Det kan også være sæsonbetinget og opstå i vinterperioder som en reaktion på mindre lys. Det kan også opstå i forbindelse med angst og stressbelastning. For at læse mere om stress og angst klik nedenfor:

Angst

Stress

Læs mere:

Hvis du ønsker at vide mere om depression og hvad du kan gøre, kan du gå ind på en af følgende hjemmesider:

Psykiatrifonden

Depressionsforeningen

Altompsykologi

Meta

  • Log ind
  • Indlægsfeed
  • Kommentarfeed
  • WordPress.org

Copyright © 2025 · Enterprise Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind